PLANT ET TRÆ
100,00 kr
Mere info
Kaffefarmere i Colombia, Honduras og Peru er særligt udfordret af klimaforandringer, aldrende træer på farmene samt rydning af skov. Derfor har Lagom Coffee udvidet sit samarbejde med organisationen Conservation International med at samle penge ind til farmere og natur i disse lande.
Kaffefarmere er først og fremmest afhængige af produktive og modstandsdygtige træer med bær og bønner af høj kvalitet for at opretholde indtjening og dermed familiens og farmens overlevelse.
Pressede kaffepriser på det konventionelle kaffemarked, aldrende træer, klimaforandringer og sygdomsangreb på kaffetræer truer kaffeproduktionen i Colombia, Honduras og Peru og udfordrer de små kaffefarme enormt på farmernes levebrød. Den økonomiske krise har drevet mange kaffefarmere med familie væk fra deres kaffefarme og ind til byen for at søge arbejde andre steder. Med kaffetræer, bær og bønner af høj kvalitet har kaffefarmeren mulighed for at få en langt højere pris ved at sælge sin kaffe på Specialty Coffee markedet.
Yderligere er økosystemet truet af intensiv dyrkning af jorden – ofte i forbindelse med masseproduktion og fældning af skove til udvidelse af landbrugsjord til kaffeproduktion og brug af kemiske sprøjtemidler, der ødelægger jorden og biodiversiteten.
Behovet for hjælp til kaffefarmerne og dyrkning af kaffe på bæredygtig og ansvarlig vis er stor.
DIT BIDRAG
Med dit bidrag støtter du plantning af nye, klimamodstandsdygtige træer på kaffefarme i Colombia, Honduras og Peru, der er særlig hårdt ramt af klimaudfordringer. Derudover ydes der med dit bidrag hjælp til uddannelse og vedligehold af aldrende træer samt arbejdet imod, at yderligere bevaringsværdig natur, regnskov og andre naturressourcer ryddes og nedbrydes til udvidelse af landbrugsjord.